Saa har jeg endelig faaet tid til, at skrive lidt om min tur - der er nemlig meget at fortaelle, saa jeg deler det lidt op:
27. marts startede vi vores tur fra Cape Coast. Michelle var kommet dagen i forvejen, og vi havde faaet lov af Agnes (min hostmum) til, at hun kunne bo hos mig. Vi tog afsted fra huset omkring kl 7 om morgenen med til taxa til tro-tro stationen. Vi fandt heldigvis en rigtig bus med AC og laekre sidepladser. Vi koerte til Kumasi. Det tog omkring 3,5 time. Vi havde foer brugt en weekend der, og havde derfor et frokost sted, som vi altid spiste paa, saa der tog vi hen igen. Derefter tog vi turen videre mod Techiman (2 timers koersel fra Kumasi). Derefter til Wenchi. Her fandt vi et hotel vi havde booket. Wenchi ser ud paa et kort til at vaere en fin by, men der var kun et spisested i "byen". Hotellet hed Pony Hotel og ejeren var nok ikke meget mere end 25 (og endten fuld eller skaev). Vi havde en kaempe seng og tog afsted derfra kl 6 morgen efter, saa det var nu meget fint.
28. marts forlod vi hotellet, som sagt, kl 6. Det var meget tidligt, synes vi den gang... Vi tog til en tro-tro station, hvor vi skulle finde en tro-tro til Bui National Park. Vi havde aftenen inden faaet at vide, at den skulle koere omkring kl 7. Vi sad dog og ventede indtil kl 9... saa lige omkring 3 timer (typisk Afrika vil nogen mene). Vi kom i den mest pakket tro-tro, som jeg laenge har koert med. Det var helt vildt! 21 mennesker! det er ihvertfald 4 for meget. Vi kom til Bui NP, som ligger "in the middel of nowere"! Det var helt vildt. Vi blev heldigvis taget godt imod, og vist til vores rum. Det er nok det vaerste jeg nogensinde har boet i! Der var huller i vaeggene, hvor man kunne hoere dyr kravle rundt. Vi fik at vide, at vi om eftermiddagen kunne komme laengre ind i parken, og muligvis se nogle flodheste. Der var dog et ungt tysk par, som havde proevet om morgenen, men uden held. Vi var klar over, inden vi kom, at sandsynligheden ville vaere lille. Vi kom afsted med Peter. En utrolig soed mand med en sjov hat. Vi saa dog ingen flodheste, men vi saa fodspor fra dem, saa det hjalp lidt paa skuffelsen. Vi vidste dog ikke, hvad vi skulle faa aftenen til at gaa med, da vi jo som sagt virkelig var langt vaek fra ALTING. Vi gik i seng. Jeg fik dog ikke lukket et oeje hele natten og vaagnede med 7 myggestik paa hvert ben. Det var et helvede!
29. marts tog vi afsted igen kl 6 om morgenen fra Bui. Vi tog turen tilbage til Wenchi og derefter til Techiman. Derfra tog vi videre til Tamale. Det tog vel omkring 8 timer at komme dertil, men paa turen, kunne vi virkelig se, hvordan Ghana aendrede sig fra rig til fattig. De bor i hytter (lorte hytter, som min far ville sige) uden vand eller stroem. Det var en lang tur - isaer fordi vi skulle have skiftet daek undervejs og det var LORTE MEGA varmt! Nordghana er helt ekstremt varmt og meget toert, saa det er meget ulideligt. Vi ankom til Tamale og blev taget imod nogle meget irriternede drenge, der ville holde vores tasker osv. Michelle og jeg var bestemt ikke i godt humoer, men vi fandt det hotel vi skulle bo paa. Vores vaerelse var som en sauna. Aldrig har jeg oplevet et rum vaere saa varmt. Vaeggene var varme, gulvene og selv sengene var varme. Vi havde en fane, men det nyttede ikke meget. Det var helt vildt! Jeg lukkede igen ikke et oeje og vaagnede op med en 5 cm hudafskrapning paa mit ben, fordi jeg havde kloeet saa meget. Det er vel det der kalde "kloe sig selv til blods". Det var intet mindre end ulideligt! Vi besluttede derfor at tage videre dagen efter. Vores plan var at blive to naetter, men vi var begge klar over, at det kunne vi ikke rumme. Tamale er en travl storby - ikke som vi kender den derhjemme, men med mange biler der dytter og folk der saelger ting overalt.
30. marts stod vi igen op kl tidligt. Vi skulle nemlig koebe billet til bussen og det skulle goeres mellem 6 og 7 om morgene. Vi fik det gjort og gik tilbage for at faa morgenmad. Derefter havde vi indtil kl. 14, hvor bussen skulle komme. Vi tog derfor paa internet cafe for at kvaele tiden. Vi kom til busstationen omkring kl 13 og ventede paa bussen der skulle komme kl 13.30. Men nej... Tror den kom omkring kl 15 og derefter skulle den pakkes osv. Vi troede, at turen ville tage omkring 2 timer, men vi blev hurtigt skuffet da vi fandt ud af, at vi havde 5 timers koersel foran os. Vi kom derfor til Mole [Mo-ley] national park omkring kl 20 om aftenen og der var vi mega traette og traengte allermest til et bad. Ghana er saa dejlig, at man aldrig ved, hvornaar der er vand, og saadan var det ogsaa i Mole. Det hedder derfor "bad med vand fra spande". Det gik og vores rum, var naermest luksus.
31. marts brugte vi ved poolen. Vi var traette efter alt den koeren og havde mest brug for lidt luksus. Poolen var lille, men alt hvad vi havde brug for.
1. april stod vi tidligt op for at tage paa jeep-safari. Meningen var foerst at tage paa walking-safari, men da vi var 9, og alle gerne ville paa jeep-safari, gjorde vi det. Det kostede nemlig 100 cedis (ca 400 kr.) for jeepen og 6 cedis (24 kr) for guiden. De 100 cedis skulle vi saa dele mellem os 9, saa det var noget billigere end hvis det kun havde vaeret Michelle og jeg. Vi koerte rundt i lang tid, foer vi saa nogle dyr, men vi saa baade elefanter, aber, hjorte, fugle (de var langt vaek, saa det var intet problem) og krokodiller. Meget stor oplevelse at se dem i den virkelig natur og ikke bag et bur. Derefter slappede vi af ved poolen, da vi fik at vide, at bussen tog fra Mole kl 4 om morgenen. Det satte lidt vores "kl 6 om morgenen" i perspektiv.
2. april forlod vi Mole tidligt om morgen, tilbage til Tamale og videre til Bolgatanga. Det var en lang dag i busser. Men vi var efterhaanden traenet i det, saa det var ok. Da vi ankom (kl 14) til Bolgatanga besluttede vi os for, at tage til Paga (45 min i en taxa fra Bolga). Her tog vi ud til et krokodille "halloej", hvor vi kunne roere krokodillerne. De der har set, at jeg har lagt billeder paa facebook, kan nok se, at jeg var lidt bange i starten. Manden fortalte os efterfoelgende, at man kan svoemme med de 400 krokodiller de har. Det holdt hurtigt op, men det var ret vildt. Derefter gik vi til Burkina Faso - saa jeg har nu vaeret i to afrikanske lande. Det var forholdsvis let, men vi skulle snakke med en del maend foerst og LOVE at vi kom tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar