fortsaettelse om turen:
3. april tog vi afsted til en hekse by. Vi kom afsted med en tro-tro, der gik i stykker 20 km foer, der hvor vi skulle skifte tro-tro. Vi kom dog med en soed mand i en laekker AC bil, saa det gik nok. Derefter skiftede vi til en anden tro-tro. Lige foer jeg gik ind i den, saa jeg en mand med en haane i haanden. Den var stadig levende og var kun bundet i benene. Jeg kom ind i tro-troen og manden kom ind kort efter mig. Han var paa vej ned til os, og der begyndte jeg at panikke! Jeg floej op og raabte naermest. Jeg sagde: no no no no - i'm soooo afrid! plese! don't come here!!! og manden grinte saa af mig, men var saa venlig, at saette sig laengere fremme i tro-troen. Det er saadan, at man sidder MEGET taet i en tro-tro, saa der er ikke meget plads at flygte paa. Det er foerste gang, at jeg virkelig har vaeret doeden naer med min fugleangst! Vi kom dog ud til heksene efter lidt besvaer og en laengere koeretur end forventet. Det var rigtig interesant. Foerst skulle vi have lov af hoevdingen og give ham 10 cedis. Derefter blev vi vist rundt. De kvinder, som i en campen, er der, fordi man mener, at de har slaaet nogle ihjel. Det er typisk fordi et barn eller anden person i famillien er doed for tidligt, og derfor tror man, at det er kvinden der har slaaet dem ihjel med deres heksekrafter. Man kan naermest kalde det for et faengsel. Hoevdingen "tager deres hekse krafter fra dem", saa de ikke kan lave hekse magi. Om man tror paa det eller ej, er vist op til en selv, men de der bor der, tror fuldt ud paa det. Vi blev vist rundt af hoevdingens soen - en sort mand med blaa oejne. Det var lidt uhyggeligt. Der bor omkring 200 kvinder i campen. Nogle med deres boern. Vi undre os meget over, hvordan de kan have boern, naar der ingen maend er, men vi ville ikke spoerge... mon det er hoevdingen?
4. april vi tog til tro-tro stationen om morgenen og maatte vente en times tid eller saadan foer tro-troen blev fyldt. De koerer foerst naar de er fyldt op (mega irriterende, for man kan aldrig komme til tiden eller goere flere ting paa en dag). Vi spurgte, hvor lang tid det ville tage, og en mand gaettede paa omkring 8 timer. Det var jeg ikke helt indstillet paa, og Michelle soergede derfor at koebe to sprite til os hver og jeg koebe noget "mad". Vi kom afsted - og saa heldige vi var, var tro-troen rigtig god og vi sad forholdsvis godt. Vi ankom til Kumasi omkring 19.30 - saa det tog ikke 8 timer, men 9,5. Vi var i overraskende godt humoer. Det kom meget bag paa os! Vi overnattede i Kumasi.
5. april forlod vi Kumasi, for at tage til Koforidua. Vores plan var egentlig, at have taget den i et hug dagen i forvejen, men da koeretiden var 9,5 time, synes vi ligesom det var nok tid at koere i. Tro-tro's er ikke ligefrem busser, saa man sidder taet og vejene er lorte daarlige. Vi ankom i Koforidua (K'dua) om eftermiddagen og vi tog paa shopping. Om aftenen moedtes vi med Micky paa en spot bar. Da vi ankom til baren, var der nogle der raabte mit navn. Det er jeg SLET ikke vant til! For det foerste fordi mange ikke kan sige det, og for det andet fordi folk kun kalder "obruni" (hvidt mennekse). Jeg saa saa, at det var skolelederen og en laerer fra skolen, jeg arbejde paa i k'dua. De var saa glade for at se mig, at det virkelig satte sig i mit hjerte. Meget dejlig overraskelse. Derefter at se Micky igen var ogsaa et dejligt gensyn. Maa indroemme, at det var dejligt at se folk igen og byen. Meget hjemligt!
6. april tog vi en dag ved poolen. Mega dejligt! vejret var perfekt! Omkring kl 14 tog vi med en tro-tro til Nkwakwa [kwjar-kwjar]. Det tog 2 timer (mere end forventet!) og derefter skulle vi finde en taxi til det sted, hvor der var paragliding. Da vi kom derop, havde de lige lukket ned pga vejret, saa det var spild af tid, men saadan er Ghana. Et af mine mest brugte saetninger er "you never know - its Ghana!". Vi kom dog sent hjem og var helt faerdige (nok mest pga solen).
7. april tog vi igen afsted til bjergene. Vi skulle moedes med to nye frivillige kl 7, men de kom for sent afsted og Michelle og jeg kan paa vejen hoere to kalde "obruni". Af ren rutine vender vi os ikke om. Vi HADER naar folk kalder os det! til sidst hoere jeg saa en sige "OMG OBRUNI!!!" vi vender os om, og siger: "NOT CALL ME OBRUNI!". virkelig ikke et godt foerste haandsintryk at give! Vi kom afsted omkring kl 8 - alt for sent! og var paa det tidspunkt ikke i godt humoer. Vi ankom omkring kl 11 og fik os skrevet op. Vi fik at vide, at der var 2 til 4 timers ventetid. Paa det tidspunkt var Michelle og jeg total oppe at koere! Vi var mega bange og spaendte! Det aftog efter vi havde ventet 3 timer og omkring kl 15 kunne vi se vejret blev rigtig daarligt, saa jeg gik hen og spurgte, om der var mulighed for, at det blev vores tur. De spurgte efter mit navn, og kunne se det laa langt nede! saa hun sagde: no - come back tomorrow morning around 9am. Vi vente derfor skuffende hjem og gik naermest direkte i seng.
8. april kl 5 ringede vaekkeuret. Vi skulle gerne med en tro-tro omkring kl 6, for at vaere sikker paa, at vaere der kl 9. Vi kom afsted omkring 6.30, men med en driver der koerte til, saa vi mente nok vi skulle indhente det. Driveren sagde, at han ville koere os helt til paragliding, men han maatte virkelig have vaeret paa noget, for han koerte en forkert vej og satte os pludselig af "in the middel of nowhere". Vi havde ingen idee om vi var 5 min fra stedet eller 1 time. Vi kunne ikke faa nogle taxa, saa vi maatte i gang med at blafre. Vi kom blev heldigvis samlet op af tre maend i en laekker bil. To af dem havde virkelig en fest (pga. festivalen) og de sagde, at de ville koere os til et sted, hvor vi kunne faa en taxa. Vi maatte dog have charmeret rigeligt, for de endte med at koere os helt derop, og omkring kl 10 fik vi vores navne paa listen. Michelle som nr. 9 og jeg som nummer 11.
kl 13 blev det min tur. Efter at have kigget paa alle de andre de sidste to dage, havde jeg en idee om, hvem jeg ville springe med - og jeg var heldig! fik en meget rar mand fra USA, som havde sprunget i 17 aar. Mine ben rystede helt vildt, men han beroligede mig. Vi loeb ned af bjergkanten og kom op i luften. Det var vildt underligt, for alting saa udsom om det var et billed. Det var saa underligt at se alting fra oven. Han fortalte mig, at vi var meget heldige med vejret. Vi kom rigtig hoejt op, men jeg har det med at blive let koeresyg og flysyg, og det gjorde jeg ogsaa her, for det giver ryk naar vinden tager en, saa jeg maatte forklare ham, at jeg havde faaet kvalme, men at jeg nok skulle sige til hvis jeg skulle braekke mig. Tror det skramte ham lidt, for han spurgte tre gange i loebet af et kvarter om jeg var ok. Vores landing havde jeg dog frygtet, men han sagde bare: just stand up. ogsaa var vi nede paa jorden. Jeg rystede dog stadig, men Michelle har heldigvis taget en masse billeder, og hvis ikke det var fordi nettet var saa skod og langsomt havde jeg lagt dem op.
9. april ville vi have taget til poolen, men vejret var meget overskyet (stadig varmt!) saa vi tog hen for at hente Michelles kjoler og ellers smaa ting, foer jeg vente hjemad.
Der er meget mere at fortaelle om de 14 dage, men i korte traek var det det. Det var helt vildt, alt det vi oplevede og vi har vaeret meget heldige! ingen ting er blevet stjaalet eller ingen af os er kommet noget stort til. Jeg er nu tilbage i Cape Coast og har 2,5 uge tilbage at arbejde i og 5 uger foer jeg lander i Hamburg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar