ankommet!

Saa er jeg ankommet til Ghana, efter en voldsom start (pga kulturchok og chok over at vaere helt alene).
Som Mogens (mine foraeldres ven) sagde, saa er man slet ikke itvivl om at man er kommet til afrika. Lige da jeg kom ud af flyveren var mine haender vaade. det var saa underligt! Jeg fik sagt farvel til de soede paadagoer jeg rejste med, og herefter gik det igang.
Jeg blev taget imod af en meget crazy men soed fyr fra PA. Han var rigtig venlig og foer jeg fik set mig om, var vi fire piger (19 aarig tysker, 26 aarig englaender og en pige fra italien). Tyskeren og italieneren blev koert til deres familier, og englaenderen og jeg til PAs hovedekontor/guesthouse. Her overnattede jeg (fra kl 00.30-5.00). Herefter startede en meget lang koerertur. Jeg fik atvide det ville tage to timer - for jeg skulle jo bo i bjergene (det vidste jeg saa slet ikke!!). Vi skulle dog hente en 30-40 aarig englaender, som virkelig fik mig bekraeftet i mit daarlige engelsk og at jeg var helt alene. Hun havde ihvertfald selvtilliden iorden (de andre siger hun vist skal arbejde for PA). Da jeg ENDELIG kom til kontoret i Koforidua (den by jeg bor i), tog en soed fyr med navnet Michael (Mikki kaldes han) imod mig. Han vidste mig til min houstfamilie, hvor det viste sig at bo en dansk pige - JEG VAR LYKKELIG! endelig en jeg kunne dele mine bekymringer med. Hun var dog ikke hjemme, men det var min anden houstsister. En japaner jeg aldrig kan huske navnet paa. Hun er 34 og forlader os paa onsdag. Mikki viste mig byen. Byen har en lang hovedgade, og er vel paa stoerelse med Kolding centrum. Der er bare 4000 mennesker i gaden paa en gang. Det er HELT crazy. Biler overalt og mennesker overalt. Mikki og jeg fik haevet penge til mig og koebt en ghana mobil. Derefter skulle jeg hjem. Jeg var helt faerdig efter alle de indtryk. Jeg lagde mig til at sove, og da jeg vaagnede var Lisa der (den danske pige). Saa blev der endelig snakket dansk og jeg fik spurgt til alt hvad der maatte vaere. Det var virkelig en lettelse.
Omkring kl 16 skulle vi til quiz aften, hvor de andre frivillige kom. Det viste sig igen at vaere 2 andre danske piger (den ene tager dog hjem i morgen). Jeg tror vi er omkring 7 frivillige her i byen - alle piger.

I dag har jeg saa haft min foerste arbejdsdag. Det er gaaet fint, men der er virkelig mange ting man skal se igennem finger med. De slaar boernene - det er hvad det er, men de pisker dem. Det var voldsomt.De haev og roert alle ved mig, men det var nu ok. Jeg er kommet i en klasse hvor boernene er 4-6 aar gamle. De snakker ikke engelsk, men skal laerer det, saa det er ret udfordene. I dag har jeg baret skrevet af fra en laerer bog til deres haefter, saa de kunne faa det med hjem som lektier.

Til min mor: de blev meget glad for gaverne, og brugte orderne "god bless you!". saa det var perfekt.

I weekenden skal jeg paa tur med de andre til en strand som ligger naer Accra. Det skulle vist bare staa paa badeferie og dans paa borderne, saa det er meget rart at starte med.


Haaber alle har det godt, og nyder det kolde vejr, mens jeg sveder (Sofie - det er vaerre end paa Malta!)