Endelig sidder jeg paa en internetcafe - og aner ikke hvor jeg skal starte! Som overskiften siger, har det vaeret en lang rejse. Det kan vaere svaert at forestille sig naar man sidder i Danmark, men tro mig!
Sidste dag:
Fredag havde jeg sidste dag paa arbejdet. Det var virkelig underligt og kunne maerke at de var traette af jeg skulle stoppe. Der var en af pigerne i min klasse der havde foedselsdag, saa der skulle tages en masse billeder. Det er sjovt at de altid tager saa mange billeder. Hun blev 3 aar og havde derfor baade juice og kiks med. Jeg havde ogsaa koebt kiks til boernene i min klasse, saa de blev rigtig forkaelet den dag. Det viste sig, at de havde koebt en gave til mig - en perle halskaede. Den er ikke min smag, men det er egentlig lige meget. Farverne var i det mindste rigtig fine (blaa, roed og hvid). Det skulle der ogsaa tages billeder af, og havde heldigvis mit kamera med, saa de tog ogsaa en masse billeder med mit kamera. Der udover fik jeg ogsa billeder, som var blevet taget i loebet af ugen, saa det er skoent at have det med hjem.
Weekend i Kumasi:
Fredag efter arbejde tog jeg hjem til Michelle (hun bor inde i byen). Vi skulle tage Kumasi, saa vi tog til tro-tro stationen. Det tager 4 timer i en tro og det koster 9 cedis (36 kr.) Billigt maa man sige! Det var noget af en tur. Sad ved siden af en kvinde med et lille baby og en dreng paa 6. Et helvede! Vi kom frem til den sygeste tro-station. Allerede her taenkte jeg: hvad er det vi laver her! Men det gik og en soed lille mand viste os hele vejen til hotellet. Det tog ca 15 min og vi havde ingen idee om manden vidste hvor vi skulle hen. Ret kaos. Da vi finder skiltet med vores hotel, kan vi se der staar der er svoemming pool! Hvilken lykke! (at den saa var mega lille, dyb og klam er en anden sag). Vi skulle i byen den foerste aften, og vi fandt et sted vi ville gaa, saa skulle vi skaffe en taxa. Vi spurgte omkring 4 foer vi fandt en der vidste hvor det var (troede vi). Vi koerte rundt i 40 min og kunne ikke finde stedet. ALDRIG har jeg vaeret saa hidsig foer. ALDRIG. Jeg var klar til at slaa manden. Var saa sur, og var meget glad for at have Michelle med, saa vi kunne snakke om hvilken idiot han var, paa dansk. Vi bad ham koere os tilbage, og vi gik ud uden at betale noget!
Dagen efter skulle vi paa det store market, vi havde laest om. Det skulle vaere 12 hektar og med 10.000 boder. Det var der nok ogsaa, men i 40 graders varme, ingen solcrem og ALT for mange mennesker, besluttede vi os for at finde en taxa der kunne koere os til et rigtig laekkert pizza sted, vi havde laest om. Dog skete det samme som dagen foer. Denne taxa mand kunne dog ikke engelsk. Det fik mig til at SVINE ham til paa dansk. Jeg var nok mere sur end dagen i forvejen. Det kunne bare ikke passe! Men vi gjorde det samme som dagen foer. Og fandet et hotel med en fin resturante. Det skal siges at der ikke findes nogle steder at spise, selvom det er en storby paa stoerrelse med Aarhus. Vi fik en burger. Herfter tog vi hjem. Vi var helt faerdig - ramt af solstik og traette ben!
Vi havde besluttet at tage hjem mandag, saa soendag brugte vi paa at vaere kulturelle. Vi tog paa "the national cultur center" - center er saa meget at sige. Det var naermere paa stoerrelse med vores stue hjemme i Kolding. Men vi fik da lidt ud af det (damen snakkede daarligt engelsk, saa hun var svaer at forstaa). Derefter gik vi tilbage til resturanten fra om loerdagen og nu havde de endelig pizza (det er saadan i Ghana, at man aldrig kan vide, om de har det der staar paa menukortet). Derefter gik vi op til kongens palas (i 40 graders varme og en stejl bakke). Vi troede, at vi havde godt styr paa hvor vi skulle hen, men det er ikke til at laese kort og navneskilte hernede, saa det tog lidt tid og meget sved til! Det var dog en virkelig fin oplevelse, og vi fik mere styr paa konge-historien i Ghana.
Michelle blev om aftenen ramt af maveproblemer. Hun havde egentlig haft dem siden onsdag, men haabede det var gaaet over. Men nej. Jeg vaagnede natten til mandag, ved lyden af Michelle der braekkede sig. Det var forfaerdigeligt og hun havde det virkelig daarligt. Da vi stod op om morgenen for at tage hjem, var det med poser til opkast i en tro-tro der tog fire timer. Uden saerlig meget mad og vand. Det var saa forfaerdigeligt! Heldigvis fik hun sovet og det var kun de sidste 30 min hun igen troede hun skulle kaste op. (sorry - men det fyldte meget!) Jeg fik det selv mega daarligt. I, der kender mig godt, ved hvordan jeg faar det, naar jeg ikke har faaet mad og er traet. Vi kom til Koforidua med et held....
Overnatning i Accra:
Efter et par timer hjemme i Koforidua, som skulle staa paa afsted og saadan, blev i stedet til kvamle og ynk. Jeg fik lidt mad, fik sagt farvel til nogle af pigerne der kom forbi og ellers med en pose i den ene haand og en flaske vand i den anden bevaeget mig afsted i en taxa til Accra. Det er et held jeg er i live. Det var den sygeste tur. Der var HELT sort og bjergkoersel er ikke en godt kombi. Chaffoeren koerte som en gal! Jeg moedte dog et fantastisk syn lige foer jeg kom ind i Accra. Vi koerte oppe i bjergene og pluslig kunne jeg se hele Accra. Der var flys over hele byen. Det var saa flot og Accra er KAEMPE stor! Der bor 2 millioner mennesker.... Overnattede i Guesthouset med en tysk pige, som skulle til Koforidua og en pige fra japan, som viste sig at vaere en jeg skulle bo med.
Ankomst til Cape Coast:
Jeg skulle igennem det samme, som foerste nat i Ghana: op kl 5 om morgenen og saa afsted til Cape Coast. Det tager 2,5 time saa det er jo skoent (nej..) Skulle heldigvis med en AC minibus paa almindelig veje, saa det var skoent. Fik mig en times soevn, saa det hjalp lidt. Vi blev koert til vores hostmom. En rigtig soed dame - og ja, en big mama, men ikke saa meget som billedet foerst viste... Her er alting meget bedre! Har en god seng, rene vaagge, spejl, koldt vand, rigtig bad, laekkert skab! Hun spurgte, hvad vi kunne lide af mad og saadan. I dag viste hun mig saa, hvordan jeg skulle vaske toej - meget fint (men savner godt nok en vaskemaskine).
Til morgenmad faar jeg juice og nutella - foer var man heldig, hvis man blev maet.
Vi (den japanske pige, jeg bor med og jeg) blev vist rundt i byen. Mit foerste indtryk var, at byen var enorm, men det er ikke saa meget anderledes en Koforidua. Det eneste der er anerledes er at der er en masse rundt om centrum, men det at komme ind i "town" er rimelig simpelt.
Jeg bor 15 min i en taxa, uden for byen. Det er fint, selvom jeg i starten synes det var noget langt ude. Dog er byens internetcafeer ikke lige saa gode, som den i Koforidua (hvilket irriterer mig meget). Det bliver svaert for mig at komme til at skype, saa hvis man vil snakke, maa det vaere via mails.
Jeg er utrolig glad for at vaere kommet hertil. Her sol med en lille vind, hele tiden (det betyder ikke, at man ikke sveder konstant, for selvom der er vind, kan man stadig maerke det er 40 grader). I gaar moedtes jeg med Lise (og hendes kaereste). Vi brugte 3 timer paa en cafee ved vandet. Saa laekker. Bare at sidde ved stranden og nyde et godt selvskab. Lise havde selvfoelge taget en masse laege-halloej, en bog og solcrem med til mig. Hvor jeg savner at bo med en sygeplejeske. De er saa omsorgsfulde! ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar