work

Et lidt aeldre indlaeg (er kommet ind i ny klasse, saa opdatering er lidt gammel)

Jeg taenker, der maa vaere nogen, der gerne vil vide lidt om det sted jeg arbejder...

Det er en daycare school. Det betyder, at boernene er i alderen 1-7 aar gamle. Boernene er delt op i fem klasser, hvor jeg er i den med de aeldste boern (fra 5-7).
Min dag starter kl 7.00 (eller det burde den, men man kan ikke helt regne med tidspunkter her i Ghana). Jeg bliver hentet af en skolebus, som allerede er propfyldt med boern. Heldigvis har Danielle og jeg (den anden frivillige fra PA) vores fastepladser oppe foran. Herefter starter en to timer lang koerertur! Det er helt crazy. Den koerer ALLE steder hen. Boernene bliver hentet foran deres hus, og der er nok 140 boern der skal hentes, saa det tager meget lang tid. Vejene er ikke de mest stabile, saa det bumler og der er flere gange, hvor jeg har lyst til at raabe: ''PAS PAAAAAA!!'', men det nytter ikke noget. Manden, der koerer bussen, ved hvad han laver.
Vi ankommer til skolen omkring kl 9 - alt afhaengig af om bussen er gaaet i staa paa vejen eller hvornaar den starter om morgenen. Herefter begynder dagen med sang og dans. Boernene hiver og flaar i mig, og alle vil roere ved mig og Danielle. De foerste to dage var det ok, men nu er jeg ved at vaere ret traet af det. Jeg har et ur paa (som jeg har faaet af stewie), som de alle synes er helt vildt intersant. En af mine kollegaer spurgte mig om det var det eneste jeg havde, for saadan et kunne hun godt taenke sig. Maatte desvaerre skuffe hende med at det var det eneste jeg havde (Ghaneserne tror generalt at de kan faa alt, hvad vi browni (et hvidt menneske) har). Efter de har bedt og sunget til gud, er det ellers ud i klasserne.
Her starter dagen meget forskelligt. I dag brugte ''granmam' (en 60 aarig kvinde, som er klasselaerer) de foerste 45 minutter paa at snakke med et af boernenes moedre. Om hvad, ved jeg ikke. Herefter starter jeg saa med at rette deres lektier (der er 41 elever, saa det tager 100 aar). Naar jeg har gjort det, skriver jeg som regl af fra en laerer bog over i deres haefter. De har ikke nok boeger, saa det hele skal skrives over. Det er faktisk det jeg bruger min dag paa, og er allerede traet af det.
Alt imens jeg goer det, raaber ''granmam'' eller Sandra (min ''sister'' - som paa ingen maeder er eller kommer til at vaere!) af alle boernene. De pisker dem, slaar dem med boegerne osv. Det er helt vildt, men har (desvaerre) vendet mig til det. Det vaerste er, at jeg ikke kan faa dem til ro, fordi de ved jeg ikke slaar dem. De sidder bare og griner af mig, og det faar virkelig mit pis i kog! Men de ved ikke bedre. Laererne griner af boernene hver gang de svarer forkert eller laver noget forkert i deres boeger. Faar helt ondt i maven af det!

Boernene faar mad paa skolen, men jeg spiser det ikke, for faar mad med hjemmefra. Dog er jeg efterhaanden rigtig traet af maden (ris og kylling eller pasta og kylling) - middag og aften!

Dagen slutter kl 14, hvor boernene igen skal med bussen (total kaos!) og jeg hopper nogen gange paa bussen og er hjemme omkring kl 15. For det meste tager jeg ind til byen paa netcafen.

Jeg har i dag skiftet klassen, hvor boernene er 1-3 aar. Det er helt sindsygt, hvad de forventer af boernene, saa det kraever et indlaeg i sig selv! Men soede er boernene nu! Det skaer helt i mit moster-hjerte at se de smaa pus (laes: savner Anton og Laurits!) Men glaeder mig mest til at komme paa det naeste projekt, hvor jeg skal lave sport og er omgivet af boern der kan snakke engelsk. Alt for denne gang omkring arbejde.